Oktober 2007

Så er sæsonen overstået.

Vi havde et skønt race på Ring Knutstorp den 15 og 16 Sept og jeg fik sneget mig med på fredagstræningen den 14 til en hel dag sammen med Rookie 1 erne. Det var en fornøjelse endelig at kunne træne ordentligt igennem og denne gang på en cykel som går klokkerent. Nu er det så bare chaufføren som skal have noget mere træning, det arbejder vi på op til den nye sæson.

For det blev jo til en samlet 5 plads ud af de 13 kørere som har deltaget i løbet af året. Sidste år blev det til en 4 plads og i 2005 vandt jeg jo forgotten era klassen, så det er jo en kedelig kurve som skal knækkes. Vi vil sgu have noget metal vil vi, Guzzien og jeg.

Det har jeg en del planer for hvordan kan komme til at lykkes, foreløbig er jeg begyndt at cykle 5 dage i ugen 2 x 17,5 km ind til mit nye arbejde (Italienske køkkener og granit) så grundformen vil blive så god som nogensinde til den nye sæson.

Det har været en hård og forholdsvis dyr sæson men jeg er klar til at give den en skalle igen til næste år.

september-2007-031.jpg

Min gamleste ven Tom var igen mekaniker og støttepædagog.

V7Sport på Knutstorp sept 2007

Den grønne, WVen og det nye blå racertelt.

4 Comments »

  1. Søren Holm said,

    oktober 24, 2007 @ 16:25

    Hej Niels
    og tak for din kommentar.
    Du er den allerførste, ud over webmaster Uffe og jeg selv som har skrevet ind på siden.
    Min indtil nu bedste tid på Ring Knutstorp er 1.19.6 det er jeg selv pænt tilfreds med, men det kan blive langt bedre når jeg får trænet mere på den ret svære bane.
    Min kæmpeføljeton om alle oplevelser og fortrædeligheder kunne muligvis lægges ind her på siden. Den er jo et langt stykke hen af vejen ment som en hjælp til andre som kunne tænke sig at køre road racing. Der er ingen som skal være bange for at dumme sig, det har jeg så rigeligt gjort i forvejen på alles vegne !

    Jeg har sendt sidste del af 2007 artiklen til Targa Florio, så den kommer nok med næste blad.

    Ciao
    Søren

  2. Lotte said,

    oktober 29, 2007 @ 16:49

    Hej Søren.

    Det er altså alt for bøvlet at finde ud af, hvor og hvordan man kan skrive en kommentar. Meget lidt brugervenligt…..

    Hilsen Lotte

  3. Søren Holm said,

    oktober 29, 2007 @ 18:46

    jeg checker lige om det virker som jeg har skrevet.

  4. Uffe said,

    november 21, 2007 @ 23:24

    Søren, måske skal du reklamere lidt for webloggen og dens mulighed for tovejs-kommunikation i dine trykte artikler i Targa Florio? Og måske også i klubbens debatforum.

    Derudover skal du selvfølgelig sige til, hvis du (eller Lotte) mener der kan gøres noget for at bedre brugervenligheden. Så kan det nok også lade sig gøre 😎

RSS feed for comments on this post · TrackBack URI

Skriv en kommentar