Januar 2008
Den 13 Januar modtog jeg den triste besked, at min ven Tom Jensen, pludselig var død samme morgen.
Tom har været min ven siden vi var teenagere og vi har oplevet vidunderlige og store ting sammen.
Som yngre tog vi på ferier og kørte til motorløb i hele Nordeuropa. Skønne ture til Ducati race på assen, classic cub i Sverige og meget andet.
Tom var vognmand på alle turene til Italien da Midtfyns MC Import var kørende. Vi har hentet mange skønne Italienske motorcykler hjem i Toms gamle varevogne.
Senere hvor der skulle køres race på Guzzien har Tom været med flere gange som ven, mekaniker og støttepædagog.
Tom var min bedste ven og kammerat. Æret være hans minde.
Her er en række billeder med Tom som vi vil huske ham.
Lotte said,
januar 18, 2008 @ 20:46
Hej Søren
Tak for dette minde om Tom, det kom som et chok da jeg fik det at vide i onsdags, og selv om jeg ikke har set så meget til Tom de sidste mange år, så gør det alligevel ondt at høre om hans død. Vi har trods alt oplevet en del sammen
Lotte
Søren Holm said,
januar 19, 2008 @ 22:07
Hej Lotte.
Long time – no see.
Jo vi havde meget sammen dengang.
Og Tom og jeg nåede faktisk at realisere meget af det vi gik og fablede om.
Køre til Italien og købe fede motorcykler.
Ud og køre race med classic cykler og hele svineriet.
Der er rigtig meget godt at se tilbage på.
Og så var det en vidunderligt smuk begravelse i dag.
Vejret var koldt og klart, Viskinge kirke fyldt til sidste plads og et hav af blomster. Da organisten spillede “house of the rising sun” var der ikke et øje tørt.
Og bagefter, til kaffe og lagkage i Viskinge forsamlingshus, hvem blev hængende og fortalte røverhistorier om gamle dage og motorcykler osv.
Sådan skulle det være.
Ciao. Søren.
Erling Jensen said,
februar 1, 2008 @ 12:21
Hej Søren. Tak for de pæne minde ord, du har skrevet på din hjemmeside, om min søn. Tom, det varmer meget midt i en stor sorg. Jeg er meget glad, for det store venskab, i altid har haft sammen. Jeg ved det også er et stort savn for dig. Jeg har, da heldigvis også selv haft den store glæde, at være på Motorcykelcampingtur sammen med jer, på min gamle Ariel. Det var skønt med den dejlige lyd, fra de to cylindre og dit dejlige smittende gode humør. Jeg skylder, både dig og din familie, en meget stor tak, for jeres opmærksomhed og deltagelse ved Tom`s, Død og Bisættelse. Også tak til alle andre, der læser her på din side og føler sammen med os.
En kæmpe tak til dig og din familie
Fra mig og min familie.
Erling
Uffe said,
marts 6, 2008 @ 23:20
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Det er jo uforståeligt. Jeg ved hvor meget Tom betød for dig og han har altid været der, når jeg endelig fik slæbt mig sammen til at komme ud og se dig køre, eller når I holdt åbent hus i Vantinge. Til jeres bryllup… Jeg kommer til at savne ham, ring side, næste gang jeg skal dig køre.