August 2008
Så virkede internettet igen
Og det er regnvejr udenfor, så jeg ikke kan arbejde med carport
Så er det jo bare om at få redigeret siden.
Og siden sidst har jeg jo været i Mosten og køre. Det var en blandet fornøjelse, men vejret var flot og Guzzien gik ligesom den skulle. Altså under træning og tidtagning og sådan. Da vi kom til løbene blev den ramt af en mystisk sygdom, sådan lidt on-off om den gik godt eller kun på en cylinder. Efter store kvaler kunne jeg til sidst finde ud af at der var en fejl i batteriet, så det sommetider virkede og sommetider ikke. En heftig gang genopladning lod til at virke og vi kørte ud til sidste heat, men så hostede den igen og jeg kørte ud før starten. Bare nedtur.
Men da dagen var gået og præmierne skulle deles ud, så var der da lige en tredieplads i den store klasse til Søren og Guzzien. Den hårde bane havde taget endnu hårdere på de andre cykler og mænd end på os, det havde jeg slet ikke lagt mærke til midt i frustrationerne, så stor overraskelse og glæde i Guzzi lejren. Jeg elsker altså de TT løb. Og så var det sidste gang vi kom til at køre på Mosten TT-banen. Dispensationen er udløbet og ingen dommer vil fremover kunne godkende den da asfaltbelægningen er dårlig og ikke vil blive ordnet. Surt, men tak til Mosten for deres fremragende initaitiv med at lave en TT bane, hvor der næsten ikke var en bane.
Næste opgave bliver på Padborg Park den 23 + 24 August, altså om godt 14 dg. Jeg har indkøbt frisk batteri og foretaget diverse justeringer, så vi bliver klar. Der har været en del tumult omkring aflyste løb, men det er så den kalender jeg lavede i foråret som stadig gælder. Derfor er sidste løb i år det fantastiske International Classic TT på min dejlige Ring Djursland hvor det bliver rent classic med DM, NM og IHRO (uofficielt VM) som bliver afviklet i weekenden 20 – 21 September. Det bliver STORT. Jeg vil blot sige, gå endelig ikke glip af denne enestående mulighed for at se alt hvad der findes af de lækreste classic cykler, krydret med live bands og opvisninger af de aller bedste kørere.
Så lige et par billeder