November 2008
Så kom der endelig en gang resultater ud på AMK s hjemmeside.
Det er jo Århus Motor Klub som huser alle classic kørerne nu hvor classic klubben er nedlagt. Og der blev talt sammen og resultaterne som jeg vil gengive i korte træk, skal ses i lyset af, at 4 ud af 5 afholdte afdelinger er foregået som afdelinger af nordisk mesterskab. Så da DM er en åben klasse har en mængde af de bedste nordiske kørere blandet sig grundigt op i vores DM. Og det er jo gået hårdt ud over de point som kunne være tjent ind. (af mig)
Der er kun talt point op i 3 af classic klasserne. De øvrige er”frasorterede” da der er under 5 kørere som har stillet til start i hver af disse klasser. Det er så de betingelser vi har kørt under i år.
Jeg har så haft så megen korespondance med klubben om disse ting, at jeg er blevet udnævnt til “optæller” til 2009 sæsonen. Det har jeg det rigtig fint med, så må vi se om jeg kan komme lidt friskere ud med nogle resultater.
301 – 500 klassen. 1- Lars Sandberg 2-Torben Stig Nielsen 3-Bo Poulsen og vi kan nævne at Peder Ovesen laver en flot 6 plads på en totalt hjemmelavet Norton Manx. og at vi har en pige, Nicoline Gregersen på 11 pladsen.
Forgotten ERA. til 1979 fri kubik. 1-Hans Jørgen Kordowsky 2-Ove Kristoffersen 3-Seppo Jarvinen. Torben Stig kommer ind på en 4 plads, men vel at mærke efter deltagelse i kun 2 heat ud af de 5 mulige, jo han vandt begge disse suverænt. Jess på Guzzi Le Mans bliver 7 og vores egen Henrik fra Saltum lander pænt midt i det 21 mand store felt med en 11 plads.
501 – 750 klassen. Og her blev vores -også i år- regerende nordiske mester mv. Jens Folmer Kroon suveræn nr 1. 2-er bliver Per Kristoffersen på Yamaha. Per var jo flere gange nordisk mester for snart mange år siden og han beviser at han stadig kører meget stærkt. 3-er er jo Brian Petersen som hver gang laver et flot løb. Hvis vi så lige må springe svenskerne over så kommer Torben Geser på 6 pladsen, Mike Spile på farmands Ducati på 9 pladsen, Lars Gregers som nr 12 os så som første Guzzi, mig selv på 16 pladsen. Lige et enkelt point foran Michael Rose på den anden Guzzi, han nåede kun at køre 2 afdelinger.
Og sådan landede sæsonen. Unægteligt noget af et dyk i placeringen ift sidste år men dog en 7-bedste placering blandt de danske kørere. Jeg må simpelthen prøve at få mere øvelse på bane, cyklen er nok for tung og mangler 20 heste men den går rigtig godt, styrer fint og har været helt stabil i de pointgivende løb i år. Så det kan blive bedre.
Her til sidst kommer lige en række billeder fra åbningsløbet på Ring Knutstorp, hvor jeg har gaflet lidt fra Uffe Andersens dejlige billedserie. Se linket her på siden.
Og det var så den sæson. Vi ses i 2009. Historien om 2008 bliver sendt til Targa Florio, og kan også snart læses her på siden
Ps. Der kom Targa Floria i dag og Dorthe Petermuss har lavet et dejligt indlæg om classic TT på Djursland.
Ciao, Søren