Archive for juni, 2011

Juni 2011

Så kom sommeren §:-)

Og solen skinner i vilden sky. Lige nu i alt fald. Det hæver humøret lidt og det er der brug for. Den seneste uges tid har der ikke været noget at være glad for og jeg vil helst skrive om tingene med en positiv tilgang.

Løbet på Padborg Park så ellers lovende ud. Kun tre cykler i 750 klassen og to heat til at score point i. Vi har jo ændret reglerne til at der skal stille minimum 5 danske cykler til start – hen over hele sæsonen – for at klassen kan blive oprettet til Danmarks Mesterskab. Så ingen panik der !  Tredive classic cykler i et stort felt og en Guzzi som ikke blev drejet over 6000 omdr. lørdag formiddag. Om eftermiddagen øsede det ned men vi var alligevel ude og prøve banen i regn. Denne gang med 7000 omdr. men ikke så god en tid pga regnen.

Om natten blev det storm og mange telte blæste omkuld så da det endelig ved middags tid om søndagen blev vores tur til at køre heat, så var vi noget spændte på banens beskaffenhed og om det ville holde tørvejr til os.

Men vi kom ikke ud og køre. Thomas Harding var styrtet i superbike klassen lige før vi skulle ud og blev hentet af ambulance helikopteren. Heatet anulleret og vi kunne trille tilbage til pitten. Så begyndte regnen igen og med de masssive forsinkelser der opstod valgte man at aflyse resten af programmet for motorcyklerne. Så ingen heat. Der var heller ikke nogen som havde meget lyst til at køre efter det grimme uheld. Thomas døde senere på aftenen på hospitalet. Det var en grim dag for dansk road racing.

Jeg har lavet en foreløbig Stillings liste over de kørere som stillede til start og arrangeret dem efter trænings tiderne. Så kan man se hvor mange der kan tænkes at stille op i løbet af efteråret når vi skal køre igen. Vi mangler lige et par stykker i et par af klasserne, så det er om at få skruet cyklen sammen nu.

  Classic Road Racing DM 2011 dat.30.05.2011

Men vi har jo også været oppe og buldre i Århus. Og det var godt. Vi hyggede os fint og selvom det kun er opvisning og Guzzien var helt ny i motoren, så var det en fin fin weekend. Megafon potter og højt solskin, det er livet.

Alt for nu. Har kun ganske få billeder, vil prøve at få dem lagt ind ved lejlighed.   Ciao  Søren.

Kommentarer