December 2011
Rigtig glædelig Jul til alle §:-))
Og et godt og lykkebringende nyt år Ønskes af Søren
Med alt hvad det må indebære af hygge, julefrokoster, gode fester og glade mennesker.
Er kommet i gang med konditions træningen igen. Det er tungt at få kroppen rigtigt i gang her 2 mdr efter operation. Men december skal jo også blot bruges til afstresning og hvile til de gamle knogler. Så ambitionerne bliver lige justeret lidt. Der skal jo også bruges tid på værkstedet. Le Mansen har fået en makker til at kigge efter. Så er det lidt nemmere at få slanger og kabler til at ligge rigtigt i første forsøg under montagen. Der er godtnok mange dimser i sådan en gadecykel !!
Og så lader det til at første classic løb i 2012 sæsonen er lige nøjagtig den 05 maj, lige oven i Lillebælt halvmarathon, hvor jeg er meldt til for længst.
Tænk at arrangørerne ikke har øje for den detalje. Enhver classic kører løber naturligvis både hele og halve marathonløb !! eller hvad.
Måske jeg spreder aktiviteterne lidt vel meget, men jeg vil forsøge at få det hele med. Vi får se.
Foreløbig har jeg nok at gøre med at få gadecyklen klar, så kommer raceren med alle de mange ændringer og udstyr jeg skal have klar til sæsonen og så er der to cykler mere jeg gerne vil have klar i løbet af 2012. Der bliver nok at skrue på. Men crosseren er solgt. Jeg fik min placering som nr 24 i DM i år så jeg er fint tilfreds. Min ambition var at score point og komme på “tavlen” og det lykkedes. Men som tidligere nævnt må jeg begrænse mine aktiviteter lidt. Desuden er OB 50 klassen i cross blevet nedlagt til i år, så det var godt jeg nåede at være med mens tid var.
Nok for nu, der er masser af spændende oplevelser som venter forude og jeg er så fantastisk priviligeret og heldig som en mand nu engang kan være.
Livet er dejligt. Ciao Søren.
Uffe R. B. Andersen said,
december 15, 2011 @ 8:42
Jeg synes helt klart den forreste ligner en LMIII mere, end den bagerste – solafblegningen, støvet, den samlede patina 🙂 Supergod undskyldning i øvrigt – jeg er nødt til at have en at kigge efter, når jeg monterer delene – den må jeg huske 🙂