Archive for april, 2013

April 2013

Allerede april :-/  

Har jo huset til salg, så jeg knokler med havearbejde og malerarbejde og fremvisninger og alt det der. Det er altså ikke “bare lige”

Og på værkstedet ligger Den Grønne – adskilt i alle mulige og umulige dele. Har fået de fleste dele frem, tuningsdelene fra Scola monteret i maskinen og væsentlige stumper retur fra maleren. Så måske går det !!  Første afdeling af DM er 11+12 maj så jeg har blot 4 uger tilbage til at få cyklen klar. Ser ud til at det går som sædvanlig, alle de gode arrangementer, planløs tur med Guzzi klubben, MCTC weekend, generalforsamling i Guzzi klubben osv, det må blive et andet år, jeg skal koncentrere mig og blive klar til road racing sæsonen. 

Har tilføjet endnu et hverv til de mange. Koordinator for maskin komiteen i classic road racing. Dermed går alle maskinkort gennem mig og vil nok (forhåbentlig) fylde pænt i min mailbox her op til sæsonstarten. Vi vil jo meget gerne have flere nye folk og deres cykler ud og køre til denne sæson 2013.

Der er føjet endnu et år til de mange jeg har på kontoen i forvejen, så nu matcher jeg mit startnummer, mail adresse osv, så må det jo blive en god sæson. Startnummeret på den lille Guzzi er til gængæld 35, det må være et udtryk for ren ønsketænkning.

Lidt stemningsbilleder fra værkstedet.

V 7 Sport motor Tuningsstumper Marts 2013 001

V 7 Sport motor Tuningsstumper Marts 2013 003

V 7 Sport motor Tuningsstumper Marts 2013 005

Igen en fornøjelse at arbejde med de lækre stumper Oluf byggede ind for et par vintre siden. rullelejer til de polerede vippearme, polerede og afvejede plejlstænger, poleret krumtap og nu Scola knast, lettede og forhøjede knastfølgere, kortere stødstænger, lettede stilleskruer mv. Koblingen er den samme lettede jeg har kørt med flere år, resten af den er på maskinværksted for at blive de sidst mulige kilo kvit. Hans Peder drejer lige et frisk svinghjul helt ned til minimum.

Alt for nu, håber at kunne vise billedet af en komplet racer i starten af næste måned  Ciao Søren.

 

Comments (2)