Juli 2019
Hej derude
så har vi ellers været ude og køre race.
Nordisk mesterskab i Norge på Vålerbanen 2 tm nord for Oslo. En frisk køretur på 10 timer hver vej – plus det løse.
En dejlig bane, flinke mennesker, et arrangement som bare klappede perfekt og så de tre dage med sol og tørvejr. Det var rigtig godt. Uffe var ikke med denne gang så jeg tillod mig at tage den lille ny (the blues) og teste dens evner i klasse 7B. Den går fint nok og er meget let at håndtere – det var også intentionen med den. Men den er langt fra hurtig nok endnu men det er der råd for. Og nu er jeg også noteret i klassen, så vi kan være med til at styrke klasse 7B så den ikke sygner hen.
En stor dejlig racerbane og så kunne jeg køre to klasser. Det blev lidt opslidende, men gik ellers fint. De flinke Hollændere ved siden af hjalp til når startmaskinen strejkede og når jeg glemte at flytte transponderen hen på den anden cykel – det blev lidt stramt men jeg fik dæleme kørt noget. Fik også hørt en metallisk lyd i den nye, så den står skilt ad nu. Så er den samlet og i orden igen når vi skal køre 31 august på den dejlige Ring Djursland.
Og Anderstorp – kun to uger senere. Fantastisk arrangement. Den Danske afdeling af NM – vi har jo heller ikke i år kunnet få en hel weekend på en Dansk bane, så vi må låne. Til gængæld var Anderstorp så en afdeling af Dansk mesterskab og afdeling af Europa mesterskab. Og vi fik kørt – højhastighed så det basker. Den Grønne og jeg kører 6 sekunder hurtigere pr omgang i år ift. sidste år. så det var en forrygende weekend.
Det var dælme et stort arrangement. klassiske motorcykler af enhver art – over det hele. Og lige op af skov og vandløb – det er et super sted. (med masser af myg) Ingen problemer med Den Grønne. De andre i klassen dysede om i lange baner, men vi kunne bare køre og køre, den er god den Grønne. Nåede dog at få et par mislyde undervejs, men disse er lokaliseret til hhv. løs kåbeside og lydpotter som trænger til ny uld. så det skal lige laves i orden før vi skal til Ring Djursland.
Men nu skal der holdes ferie – kan i alle sammen have en rigtig dejlig sommer.
Ciao Søren.