januar 23, 2014 at 21:08
· Filed under Diverse
Så er vi i gang med et nyt racer år.
Hele syv gange kan vi stille til start i Danmark i år. Så der skal skrues, hyphesterne står ikke ligefrem i kø, så vi er i gang med at tune.
Læderdragten har fået ny lynlås. Ole skomager på Kochsgade i Odense har lavet et fint stykke arbejde til absolut rimelig betaling.
Tiden bruges på værkstedet nu.

Og “skøjter i Skive” var dejligt gensyn med de gode venner.
Vi glæder os til en ny racer sæson 2014
Ciao Søren.
Permalink
december 23, 2013 at 22:38
· Filed under Diverse
Hej derude 🙂
I ønskes alle en rigtig glædelig jul og endnu et rigtig godt racer år i 2014

Guzzierne har været på rullefelt hos Torp Auto i Fangel. Der er plads til forbedring af hestekræfterne, så det skal jeg prøve at gøre noget ved.
Ciao – Søren.
Permalink
november 27, 2013 at 19:46
· Filed under Diverse
En lille hilsen her fra Midtfyn.
Prøver at lave en opdatering på den Danske classic road racing kalender for 2014. Vi har alle datoer nu.
Ciao Søren.
Permalink
oktober 12, 2013 at 14:48
· Filed under Diverse
Så er Road Racing sæsonen 2013 helt forbi.
Det blev ikke til nogen DM placering i år men dog en andenplads i AMK klubmesterskab, så lidt pokaler er der kommet ekstra på hylden. Det har været en god sæson med masser af godt og vel arrangeret motorløb, en fornøjelse at deltage i. Herunder lidt billeder fra anden halvdel af året. Hvis min aldrene computer altså vil samarbejde. Må vist snart prioritwere noget nyt IT isenkram i stedet for motorcykel stumper

International Classic Grand Prix på Jyllandsringen.
Så vil den ikke tage flere billeder. Nok for nu – Ciao Søren
Permalink
september 8, 2013 at 20:04
· Filed under Diverse
23.09.2013 Så er resultat listen publiceret på DMU hjemmesiden
Og med lidt held har også publiseret anden og sidste udgave af min historie her på siden. Se under “road racing på Moto Guzzi”
Var til møde i Oslo i lørdags sammen med Bo Thygesen. Det var det årlige møde i Classic Komiteen med repræsentanterne for classic schenen i de andre nordiske lande. Det var et fremragende møde.
Resultatet – Classic Road Racing DM 2013
16.09.2013 Jeg har fået et par tilbage meldinger og har justeret listen, det til den udgave som bliver publiceret på DMU hjemmesiden.
Classic Road Racing DM 2013 Slutresultat.
Endnu en gang tak til alle deltagere og gode folk som har hjulpet med til at gennemføre denne spændende classic racer sæson
ciao Søren.
Hej Derude !
Så er jeg næsten klar til Internationalt classic Grand Prix på Jyllandsringen.
Har klargjort den Grønne og mener den er i absolut topform. Den lille nye har jeg arbejdet på de seneste par uger. Jeg har lvet et sæt lydpotter – de er nok ikke smukke, men effektive. Meget effektive, der er ikke meget af bulderet fra Århus og København tilbage i den lile ny, men sådan må det være. Ingen grund til at risikere udelukkelse pga lydtryk over det tilladte.
Så jeg mener mig næsten klar, skal have lavet de sidste justeringer og så ellers have fundet campingvogn og alt mit grej frem så Lisa og jeg kan køre til årets sidste afdeling af DM.
Vi ses på Jyllansdsringen !!!

Puslespil 🙂

Kort og godt – lyd potter
Ciao Søren.
Permalink
august 8, 2013 at 19:30
· Filed under Diverse
Copenhagen Historic Grand Prix. d. 03 og 04 August.
Det var “skidegodt” Solen skinnede, arrangementet klappede og både deltagere, officials og tilskuere var i dejligt humør hele weekenden. En virkelig god oplevelse.
Vi havde med motorcyklerne en kørsel lørdag og en kørsel søndag. Begge gange fulde 20 minutter, det er guf for en Moto Guzzi. Kørte “Den Grønne” om lørdagen og testede V50 eren om søndagen. Begge cykler kørte perfekt og der blev givet noget seriøst gas derovre på Bellahøj.
Uffe Andersen og jeg går banen rundt. Uffe tager nogle pænt gode billeder.

Den Grønne holder på parade sammen med de andre deltagende motorcykler. Der er mange interresserede tilskuere at tale med.

Shell var så elsværdig at give en lille tår over tørsten – til Guzzien.

V 50 eren for fuld skrue gennem en af chikanerne.
Fortsat god sommer til alle derude. Vi ses til Internationalt Grnd Prix på Jyllandsringen den 14 + 15 September.
Ciao Søren.
Permalink
juni 30, 2013 at 20:40
· Filed under Diverse
Hej derude.
Jeg har meldt mig til København Classic, hvor motorcyklerne også er med i år. Så håber vi at københavn har bedre styr på organisationen end det var tilfældet i Århus i år.
Dertil kommer at vi har fået bekræftelse på at de to afdelinger af AMK åbent klubmesterskab vil blive afholdt som planlagt. Datoerne kan ses på min race kalender her på siden.
Kommer ikke til SPA i år, men holder to ugers ferie i Norge sammen med Lisa og vore mountain bikes. Det bliver fedt.
Har lagt endnu et afsnit ind af “den uendelige historie” om road race på Moto Guzzi ind på siden. Så er der lidt læsestof og info til dem der gerne vil følge med i Classic Road Racing her i Danmark.
God fornøjelse – Ciao – Søren.



Permalink
juni 3, 2013 at 22:22
· Filed under Diverse
Så er der resultat liste.
Der er rettet i klasse 5, på stillingen fra Djursland. (til information)
Classic Road Racing DM 2013 Pr. 03.06.2013
Det var en fed fed racer weekend i Padborg
Ciao Søren.
Permalink
maj 9, 2013 at 17:27
· Filed under Diverse
En fantastisk weekend på Ring Djursland. AMK leverede et arrangemet som bare klappede 100 procent.
Classic resultatliste efter weekenden-
Opdateret udgave, der var lige en enkelt flytning til anden klasse.
Classic Road Racing DM 2013 Pr. 14.05.2013
God fornøjelse med læsningen – og giv endelig besked hvis i ikke er talt i den rigtige klasse, – mvh. Søren.

Og “Den Grønne” blev klar
Vi ses på Ring Djursland – lige om lidt
Ciao Søren.
Permalink
april 7, 2013 at 16:35
· Filed under Diverse
Allerede april :-/
Har jo huset til salg, så jeg knokler med havearbejde og malerarbejde og fremvisninger og alt det der. Det er altså ikke “bare lige”
Og på værkstedet ligger Den Grønne – adskilt i alle mulige og umulige dele. Har fået de fleste dele frem, tuningsdelene fra Scola monteret i maskinen og væsentlige stumper retur fra maleren. Så måske går det !! Første afdeling af DM er 11+12 maj så jeg har blot 4 uger tilbage til at få cyklen klar. Ser ud til at det går som sædvanlig, alle de gode arrangementer, planløs tur med Guzzi klubben, MCTC weekend, generalforsamling i Guzzi klubben osv, det må blive et andet år, jeg skal koncentrere mig og blive klar til road racing sæsonen.
Har tilføjet endnu et hverv til de mange. Koordinator for maskin komiteen i classic road racing. Dermed går alle maskinkort gennem mig og vil nok (forhåbentlig) fylde pænt i min mailbox her op til sæsonstarten. Vi vil jo meget gerne have flere nye folk og deres cykler ud og køre til denne sæson 2013.
Der er føjet endnu et år til de mange jeg har på kontoen i forvejen, så nu matcher jeg mit startnummer, mail adresse osv, så må det jo blive en god sæson. Startnummeret på den lille Guzzi er til gængæld 35, det må være et udtryk for ren ønsketænkning.
Lidt stemningsbilleder fra værkstedet.



Igen en fornøjelse at arbejde med de lækre stumper Oluf byggede ind for et par vintre siden. rullelejer til de polerede vippearme, polerede og afvejede plejlstænger, poleret krumtap og nu Scola knast, lettede og forhøjede knastfølgere, kortere stødstænger, lettede stilleskruer mv. Koblingen er den samme lettede jeg har kørt med flere år, resten af den er på maskinværksted for at blive de sidst mulige kilo kvit. Hans Peder drejer lige et frisk svinghjul helt ned til minimum.
Alt for nu, håber at kunne vise billedet af en komplet racer i starten af næste måned Ciao Søren.
Permalink