Juli 2010

Det var en fantastisk weekend derovre i Århus. Oluf var med som mekaniker og jeg kørte fredag, lørdag og søndag på den vanvittige “Monaco” bane, derude i Marselisborg skovene. Det var skægt, det var farligt, det var vanvittig spændende at høvle rundt mellem stålautoværn og betonklodser. Det var en fantastisk weekend.

Den renoverede close kasse blev monteret. Og udskiftet med standart boxen igen lørdag formiddag.

Comments (5)

Juni 2010

 Opdatering pr 24.06.2010

Er klar til at køre til Lindved i morgen og hente Oluf og Guzzien. Så er det Århus med første træning kl 17.00 fredag aften. Der loves godt vejr, det bliver stort.

Og her,stillingen i DM.  Classic Road Racing DM 2010

Som den ser ud lige nu. Og vil se ud indtil det store løb på Djursland i September.

Sidste nyt.

Vi er nu helt klar til at køre på Jyllands ringen her 19 + 20 Juni.

Jeg kommer derop fredag og har denne gang ingen hjælper-skubber-mekaniker med derop, men det går nok. Jeg er vant til at klare mig og så er det jo med campingvogn denne gang. Det bliver godt og trangt i ryttergården med alle de DTC biler som også skal være der.

Jeg har lagt første afsnit af årets historie ind her på hjemmesiden. Se under “road racing på Moto Guzzi” den kommer til sidst.

Vi ses derude, ciao Søren.

Hej derude i det Danske sommerland.

Juni bliver en meget spændende måned med masser af road race.                 Den 19 + 20 kører vi anden DM afdeling på jyllands ringen. Det er så arrangementet sammen med DTC bilerne, så det er med fuldt fjernsyn og medie bevågenhed. Håber vi da. Det bliver i alt fald rigtig spændende.

Allerede weekenden efter kører vi opvisningsløb i Århus. Også “sammen” med biler men denne gang classic bilerne. Det er ikke rigtig race for os motorcykler men vi skal have en rigtig dejlig weekend på første parket der midt i Marselisborg skoven.

Og så skal mulighederne jo bruges konstruktivt. Jeg har ikke nogen hjælper til Jyllands ringen men Oluf har budt kraftigt ind med aktiv hjælp derefter. Så han hjælper mig efter løbet på jyllringen,med at skifte standart gearkassen ud med min close kasse, som så kan blive testet i Århus weekenden efter. Den dejlige campingvogn skal med hele vejen og jeg kan kun opfordre til at i alle kommer og kigger og snakker og hygger med os derude i racerland.

Nu skal jeg lige have samlet den hurtige kasse og så have overstået Rock under Broen i Middelfart, og så kører det ellers !!  Første adsnit af “part 10” the never ending story, er godt på vej og vil i nær fremtid blive lagt ud her på siden samt sendt til Vita for kærlig behandling og distribution i Targa Florio.

Alt for nu, Ciao Søren.

Kommentarer

Maj 2010

Så er de første resultater fra weekendens løb på Ring Knutstorp klar.
Det var vådt og koldt og dejligt at komme ud og køre igen. I regnen om lørdagen klarede jeg tidtagningen rigtig fremragende med hhv 5 og 6 plads i klassen, derfor også start helt oppe foran til løbet lørdag. Det gik fint og jeg lavede 9 plads i heatet og syv gode point.   Søndag var det blevet helt tørt og de andre havde frygtelig fart på. Det blev til 15 plads og et enkelt point til samlingen.
Ciao  Søren.

 

Halløj derude.

Solen skinner, tilmeldingerne er sent afsted, licensen betalt, så nu er jeg bare SÅ klar til en sæson med masser af race.

Guzzien er også klar, den er i alt fald eftergået og har fået frisk olie. Jeg havde desværre ikke mulighed for at prøvestarte den, men håber på at den er lige så klar som den plejer – meget klar –

Guzzien hygger med de andre cykler

Guzzien hygger

Her er de “nye” lager og værksteds lokaler. Ikke stort men meget OK, det er vigtigt at have et sted til sine cykler.

Lager

Det er lyse og gode lokaler, jeg har selv lavet dem, så her er cyklerne til jeg får råd til nogle nye omgivelser til mig selv og mine cykler.

Og så har jeg jo lige rindet et skarpt hjørne – igen –

Søren 50 år.

Bemærk de grønne farver, sådan skal det bare være !!

Ud over gaverne og tre dages festlighederne, her i den meget lille lejlighed, kan det mest positive ved sådan en 50 års dag være at min cross licens nu er en “old boys 50”  Så er konkurrancen ude på cross banerne knap så voldsom. Ja de andre kører pokkers stærkt, men der er ikke så mange af dem !!

Men nu er det road racing sæson 2010 det drejer sig om. Ring Knutstorp 15 og 16 i denne måned. Uffe tager med derop også i år, det skal nok blive hyggeligt som sædvanlig. Jeg fik endelig kontakt til Boye fra Guzzi klubben, så nu er der hjælpe finansiering på sæsonen, det er meget dejligt. Og derfor har jeg også sikret mig deltagelse til internalt classic i efteråret + gadeløbet i Århus. Det lader godtnok til at vi ikke skal løre løb i Århus, men kun opvisning, lidt surt, men vi skal ud og buldre igennem i Århus skal vi, det bliver sjovt der sammen med alle bilerne.

Alt for nu  Ciao  Søren.

Comments (2)

April 2010

Endelig – endelig – endelig  fik jeg lidt penge på kontoen. Og de er straks omsat til to tilmeldinger. Jeg skal på “knutten” om 4 uger og så har jeg for sikkerheds skyld meldt mig til det internationale løb i efteråret. Der er mange udenlansdske teams som allerede har tilmeldt og der bliver lukket for tilmelding når klasserne er fyldt op.

Så det er bare om at være ved muffen, hele tiden hvis der skal køres noget race. Og det skal der, der skal køres alt det race der køres kan. Guzzien er fundet frem og støvet af, koblingen sidder IKKE fast og der er gode chancer for at den går lige så godt som den plejer. Måske et nyt batteri i reserve er en god investering. Jeg må ud og finde billigst og bedst som sædvanlig.

Jeg har fået tilsagn fra Guzzi klubben om økonomisk støtte til sæsonen, jeg har dog ikke opnået kontakt til kassemesteren endnu, men det kommer forhåbentlig snart så sæsonen kan sikres. Der skal jo skrives mange historier nu da det er 10 år siden jeg havde min debut på racerbanerne.

Vita -vores søde redaktør på Targa Florio- vil skrive lidt om mig i de næste blade, så jeg må lige prøve at gøre lidt god figur i år.

Ciao – See you all out there – Søren.

Kommentarer

Marts 2010

Allersidste nyt.  Ja hvad skal man sige !!!

Der er ikke noget der er så godt at det ikke er skidt for noget. Nå så er det heller ikke værre.

Vores “nye” løb med DTC bilerne er flyttet til 19 + 20 Juni på Jyllandsringen.

Så får vi ikke den ekstra øvelse på den dejlige Ring Djursland før det store brag sidst på året, men hva !  Det er fantastisk at vi har 4 DM afdelinger og et opvisningsløb i år. Det er godt gået af vores folk i AMK. Og så får vi prøvet Jyllandsringen igen. Det er flere år siden jeg sidst har kørt der. Det bliver helt sjovt.

Ciao  Søren

Sidste nyt !!!!

Det ser rigtig meget ud til at classic folket skal ud og køre sammen med DTC i weekenden 14 + 15 August. Det vil sige fuld TV dækning og løb lørdag og søndag fuldstændig som challenge cup plejer at køre. Det bliver da bare så fedt. !!!!!!   og lidt til !!!!!

Vi får se om det holder stik    ciao  Søren.

Hej igen.

Så er racerfesten overstået og det var en god fest. Tak til alle som deltog og især tak til de der tog slæbet.

Der var ikke så meget nyt, der var buisnes as usual, og tak for det. Sæsonen ser jo rigtig pæn ud i år med en ny opfindelse, gadeløbet i Aarhus sammen med bilerne. Det bliver stort. Jeg har lagt et link ind på siden her så kan i selv gå ind og se deres hjemmeside. Der er en video med en tur rundt på banen. Det er en anelse smartere end mine skriverier om de forskellige baner, men jeg regner med at køre pænt meget hurtigere end bilen i videoen. Det er ren Guzzi bane, fuld gas og bremsen i. højre rundt fuld gas og bremsen i, højre rundt og så videre. Vi glæder os.

Ciao  Søren  

Hej alle.

Jeg skal til racerfest på lørdag. Det er dejligt at nogle af classic folkene har mod på at arrangere en classic racer fest her i den kolde tid. Så skidt at det er helt i Ebeltoft.

Ellers er der blot at sige, check lige kalenderen 2010 her til højre og få slået krydser, det bliver spændende i år.

Jeg har begået en lille artikel, igen. Jeg vil se om jeg kan få den strikket ind her.

Guzzier i Classic Road Racing.

Sæsonen 2010.

 

Lige umiddelbart er en V-motoret Moto Guzzi ikke det oplagte valg til at køre road racing på. Men indenfor den klassiske scene har Guzzierne i de seneste år, faktisk klaret sig rigtig pænt.

Så denne redegørelse skal ses som en guide til hvordan man som Guzzisist kan komme ud og køre noget Guzzi på bane.

Jeg vil her remse op hvilke klasser som køres indenfor  Danmarks Mesterskab   DM.

Der køres i flere klasser til Nordisk mesterskab. Men dem tager vi en anden dag.

Jeg vil under de enkelte klasser prøve at indsætte de Guzzier som kan gå i klassen.

Jeg vil ikke medtage de rigtige racere, fra før 1960, der er mængder af utroligt fine racere, men næppe nogle vi almindelige dødelige vil erhverve.

DM klasse 0.  Før 1948.

Fri ccm.  

Her kan alle de gamle Guzzier komme ud og køre helt op til GTV og GTW på 500 ccm og som 250 ccm Airone, alle modellerne før 1948.

Der er som regel ikke så mange deltagere i klassen, så her kan der høstes lidt pokaler.

DM klasse 1. 0-350 ccm      2takt tom. 1967      4takt tom. 1972

Her er der frit slag for de små to taktere zigolo 98 ccm og 110 ccm. De kan næppe køre særlig stærkt men feltet vil være lille og sådan en cykel kan erhverves for små penge.

Af 4 taktere er Lodolaen jo indlysende (og smuk) både 175 ccm udgaven og den senere 235 ccm.

Stornelloerne kan også bruges trods den begrænsede slagvolumen. De er til gengæld nok billige i indkøb og kan gå i den nordiske 175 ccm klasse. 

DM klasse 2.   351 – 500 ccm    2takt tom 1967   4takt tom 1972

Så er der Falcone. Helt op til nuovo Falcone modellerne. Der skal jo nok tunes en del på motoren før den kan følge bare nogenlunde med de skrappe englændere, men det kunne være sjovt at prøve.

DM klasse 3.    501 – 750 ccm.   2takt tom 1967     4takt tom. 1972.

Guzzi kongeklasse, intet mindre. Her er V 7  sport det eneste rigtige valg.

Husk at cyklen ikke behøver at være en original sporter. Den skal blot have samme specifikationer og samme udseende som en original racer.

I klassen kan man også benytte alle V7 modeller med loop frame op til 750 ccm.

DM klasse 4.  Forgotten era.   1300 ccm        2takt 1968-1979   og 4takt  1973-1979

Le Mans I.    850 T,   850 T3,   850 Le Mans II,  1000 SP,   1000 G5.  TS 2takt modeller  og GTS 4 cyl 4t.  V35 og V50. 

Et godt bud er naturligvis en af de store rundcylinder modeller, med forøget kubikstørrelse og alt i tuning. Med Tonti rammen kan sådan en komme til at gå ret stærkt.

Men en af de små V modeller kan være et billigt alternativ. Der er frit slag for forøgelse af slagvolumen, bare den ligner den 2 ventilede udgave. Så kan man have en masse sjov for ret billige penge med sådan en lille Guzzi..

Op til 750 ccm kan også gå i den moderne Rookie 1 klasse. Så kan man få noget mere køretid på sin cykel hvis man er frisk på at køre sammen med nye cykler.

DM klasse 5.  Formula 80 – 87      2takt 500 ccm 1980-1987     4takt op til 1100 ccm 1980-1987

Her kommer alle de kendte modeller i spil. Men vær opmærksom på at der bliver kørt rigtig stærkt i denne klasse, så her vil det ikke være rart at stille op med en V65 Lario eller lignende mindre cykel.

Her skal vi op på en god råtunet Le Mans 1000, ombygget til ukendelighed til rigtigt race.

Alt for nu.

Så er det bare at checke ude i garagen om der måske lige er en enkelt cykel til overs som kunne passe ind i en af klasserne. Det er bare at komme i gang.

Jeg står gerne til rådighed på telefon eller mail. På DMU hjemmesiden kan i finde alle de tekniske specifikationer vi skal holde os indenfor, samt reglementerne i øvrigt.

Ciao.

Søren Holm

Tlf.  40 14 44 88

Mail  sholm53@gmail.com

Kommentarer

Februar 2010

Så kom der nyt.

Racer kalenderen er revideret og der er nu tre løb med hver 2 afdelinger i hver af de tre weekender. Se kalenderen.

Som bonus er det lykkedes for AMK at få deltagelse til et meget spændende arrangement “Classic Race Århus” som er et billøb på gaderne ude ved stranden og Marselisborg skovene. Det bliver da helt vildt !!!!

Løbet tæller ikke til DM, men pyt, det bliver dejligt. Hvis det bliver succes kan vi måske, som det har været forsøgt tidligere, koble os på nogle af classic bil løbene. det vil være genialt.

Altså opvisningsløb, to løb i Danmark tællende til DM og det sidste af dem det internationale løb på Ring Djursland. Det bliver da et rigtig godt racerår i år.

Bemærk at datoen for løbet på Knutstorp er ændret til 15 + 16 Maj. Jeg får nok ikke råd til at tage til Sverige, men det er ikke lysten som mangler. Knutstorp er en dejlig bane.

Nok for nu, husk at checke op på kalenderen her til højre og så få sat krydser i kalenderen.

Ciao  Søren.

Kommentarer

Januar 2010

Godt Nytår til alle.

Det bliver spændende at se hvad sæsonen vil bringe.

Som skrevet i December er jeg selv lidt handlingslammet, men der er al mulig grund til at holde øje med classic scenen i år. Jeg er sikker på at der vil være aktivitet på banerne, og som løbskalenderen fortæller er der mange løb i nordisk regi i år.

Vi lader op til den nye classic sæson 2010

Ciao – Søren.

Kommentarer

December 2009

Der smuttede lige en god måneds tid der.

Jeg er pludselig på vej gennem en skilsmisse – igen – og er flyttet til ny adresse i Odense.

Det går lidt ud over hjemmesiden og nok også over racer aktiviteterne, men jeg arbejder med at få det hele til at fungere. Stille og roligt !! 

Kalender 2010 er opdateret og Jens Kroon forsøger at få en afdeling af DM afviklet i Tyskland. Det vil være fedt. 2 broer sparet når vi skal ud og køre.

Mange vinterhilsener fra Fyn

Søren.

Comments (2)

Oktober 2009

Hej alle.

Så var der melding fra Jens Kroon som har været til “Nordisk møde” i Stockholm, hvor repræsentanter fra de Nordiske organisationer har arbejdet med at tilrettelægge næste sæson 2010.

Og der bliver classic løb at køre til næste år.

Det vigtigste for os her i Danmark er Ring Djursland den 18 – 19 eller 25 – 26 september hvor der bliver finale i ikke mindre end 3 løbsserier, som er det der bliver afviklet i Nordisk regi. Dansk mesterskab, Nordisk mesterskab og så en ny serie, Classic open 2010 som er summen af samtlige classic løb i Norden. Hertil kommer UEM cup og Ihro ligesom sidste år. Så sæt kryds i kalenderen, det bliver et helt fantastisk arrangement, naturligvis afholdt af min egen klub AMK på min yndlings racerbane Djursland.

Ellers kan nævnes at der afholdes classic open på Knutstorp 30 april – 01 + 02 Maj. Mon ikke den tæller til DM også. Så må vi se om der kommer lidt flere DM løb ind i løbet af sæsonen, vi har lov at håbe og ellers er der kun at håbe på lidt økonomisk medvind så jeg kan komme til de øvrige nordiske løb. Håbet er olivengrønt !

nok for nu, jeg lægger lige en lille historie ind om sæsonen 2009.

Ciao – Søren.

Kommentarer

September 2009

Hej alle.

Så kom der nyt layout på hjemmesiden. I alt fald i denne ende hvor jeg sidder og lægger materiale ind. Nu må vi se om jeg kan få det til at fungere.

Der er ikke meget nyt på racer fronten. Der afholdes ikke flere classic løb i år så vi måtte nøjes med de to weekender, og så ellers ruste os til næste sæson. Jeg har ellers opfordret AMK til at tage classic med på Padborg, hvor de har overtaget RR Fyns arrangement. Men vi er ikke på , sådan er det bare.

Så jeg må bare se fremad. Økonomien er desværre stram som sædvanlig, så det er svært at komme til de udenlandske løb. Jeg har skrevet flere op så det må kunne lade sig gøre i 2010.

Cyklen skal have et sæt friske potter (Akrapovic) i stedet for opel potterne, så bliver den nok “fresh” og jeg har været så heldig at arve lidt dele fra min gamleste ven Tom Jensen, så nu kan jeg komme videre med V65 projektet uden de store omkostninger.

Og nu går det fremad med knægtens cross værksted. Jeg er ved at beklæde væggene, så snart mangler der kun lidt inventar og en elektriker, så får jeg mit eget værksted frit igen, håber jeg. Og ham racerknægten, han er ved at tage kørekort, så behøver jeg jo ikke tage med hver gang til næste år. Ja, det skulle da lige være hvis jeg selv skal køre. Jeg er jo oldboys 50 i næste sæson, så kunne det nok være sjovt at stille til nogle cross løb og lige få luftet licensen lidt.

Der skulle nok være muligheder. Nå! nok for nu

Ciao,  Søren.

Comments (1)

« Forrige side« Previous entries « Forrige side · Næste side » Next entries »Næste side »